Medlemsskaber:


Dansk Psykologforening



Tidligere ansættelser:


Kognitiv Terapi Center, Århus


Distriktspsykiatri Syd, Kjellerup, Viborg Amt



Tilknyttet:


Team for misbrugspsykiatri


Kognitivgruppen som underviser

Cecilie von Hielmcrone

Cand. psych., aut.

Under videreuddannelse til specialist i psykoterapi

Under uddannelse til klinisk sexolog under DACS


Tlf. 61698484

cecilie(at)kognitivtfokus.dk

CVR: 28 22 86 19

Kognitiv terapi er i sit udgangspunkt enkel og let forståelig, og den terapeutiske tilgang er mødet mellem to mennesker, hvor den ene kender sine vanskeligheder og ved, hvordan de giver knuder i hverdagen, og den anden har konkret viden og erfaring med at undersøge og løse dem.


Dette samarbejde, hvor vi begge er aktive med at undersøge og løse det bøvl som livet nu har givet, hvor tillid og kemi er centralt for at have modet til at konfrontere det der er svært, hvor forudsigeligheden og åbenheden i metoden og terapisessionerne er med til at give en tryg ramme for denne proces, – det er det vigtigste for mig.


Jeg er i stigende grad blevet optaget af, hvad det er der gør, at vi har et mønster, som giver os problemer. Hvilke tanker fastholder os i vores handlinger, og hvilke handlinger fastholder vores tanker? Det er forestillinger, som vi har om os selv og om livet, der tidligere har været hensigtsmæssige, men som nu hindrer os i at leve det liv vi ønsker.


Jeg arbejder med mange forskellige problemstillinger, herunder angst, depression, opmærksomhedsforstyrrelser, misbrug og livskriser/vanskeligheder i al almindelighed.


Når man oplever vanskeligheder i sexlivet, spiller det ofte en central rolle. Det kan give megen frustration, tristhed og oplevelse af utilstrækkelighed. Både for den enkelte og for et parforhold er det en smertefuld proces at erkende vanskeligheder på dette område, men ofte er det helt afgørende, at man får løst op for det. Jeg startede derfor i 2008 på uddannelsen til klinisk sexolog, som er en treårig efteruddannelse på universitetsniveau.